VED BÆKKEN - AABYBRO
På en tidligere landejendom i den naturskønne Aabybro, har BRIX | NORDBERG tegnet 12 nye dobbelthuse omkring en lukket vej.
Boligerne findes i 2 størrelser på hhv. 115 og 120 kvm, og har alle egen carport og skur, samt både nord- og sydvendt terrasse. Invendigt er der lagt stor vægt på pladsoptimering og funktionalitet, hvor hver af boligerne indeholder 3 separate soveværelser med indbyggede skabe og 2 lækre baderum. Det hele bindes sammen af et åbent opholdsrum med stort køkken og direkte adgang til terrasserne gennem gulv til loft vinduespartier.
Husene er opført i moderne funkisstil, hvor der er lagt vægt på solide materialer, der danner en tidsløs baggrund, for den moderne families egen personlige indretning. Indvendigt er der gennemgående trægulv i alle beboelsesrum samt store mørke klinker i entré og badrum. Vægge og inventar er holdt i hvid, ligesom troldtekloftet, der sikrer en god akustisk oplevelse.
Udvendigt står det flot i lyst gult murværk med sortlakerede aluminiumsvinduesrammer, -inddækninger og -tagrender. Dette blødes lidt op af de sortmalede trælister, der udgør den lette konstruktion på forsiden af bygningen i form af den dobbelte carport og skur.